Vi søger en biografdirektør til MovieHouse Helsingør

Du trives med at skabe resultater

Du synes om at motivere dit unge personale

Du er en god vært der forstår at forkæle dine gæster

Du går forrest som leder

Du mener kvalitet betaler sig

 

Du har måske ikke erfaring med biografdrift, men

du værdsætter den gode biograftur, og har mod på at kaste dig over opgaven.

 

Alle i MovieHouse biografgruppen har fokus på værtskabet, den gode gæsteoplevelse og fremragende service. Vi ønsker ikke at gå på kompromis – heller ikke, når det går rigtig stærkt. Du vil sikre hyggelige totaloplevelser af højeste kvalitet indenfor film- og kulturarrangementer for gæsterne, konferencekunder og samarbejdspartnere. Du er ansvarlig for den daglige drift og ledelse, salget og driftsresultatet i biografen og dens café, hvilket sker i tæt samarbejde med souschefen, som også holder styr på teknikken.

 

Som leder, er det naturligt for dig at vise retningen og motivere hele biografens team til at yde god kundeservice og skabe den helt specielle atmosfære, der gør at gæsterne kommer igen. Du er i dit naturlige element, når du på én gang optimerer biografens drift, afvikler events, og sikrer den daglige drift. Vi lægger stor vægt på evnen til at skabe en god stemning og få både ældre og unge med dig.

 

Den ideelle kandidat kommer fra en lederstilling i en virksomhed med mange kunder/gæster, med lange åbningstider og en høj volumen på varer såvel som ansatte. Du har skabt dokumenterbare resultater, og er fuld af energi efter at indtage en ny rolle. Du behøver ikke have biograferfaring – vi står klar med grundig træning og dygtige kollegaer, hvis erfaringer og kompetencer er stærke værktøjer til at opnå et godt resultat.

 

 

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

  • Daglig ledelse og drift af MovieHouse Helsingør.
  • Personaleledelse for ca. 35 ungarbejdere og en fuldtidsansat souschef, herunder løn og personaleadministration.
  • Oplære, uddanne og motivere dine medarbejder.
  • Film-programlægning.
  • Markedsføring af biografen samt annoncering for biografen på relevante mediekanaler.
  • Arrangere og afvikle events og kulturoplevelser som tiltrækker publikum.
  • Sparring med lederne fra de 4 søsterbiografer.
  • Løbende dialog samt deltagelse i møder med bestyrelsen f.eks. vedrørende budgetter og indsatser.

 

Din erfaring som leder indebærer sandsynligvis kundebetjening, drift, marketing og salg. Erfaringen er opbygget i detail-, hotel- og restaurationsbranchen eller i oplevelses- og underholdningsbranchen. Du er både vant til at planlægge initiativer og få tingene til at lykkes. En forudsætning for jobbet er, at du på brugerniveau interesserer dig for film og kultur. Desuden kræves der en forståelse for sammenhængen mellem gæsterne, oplevelser og biografens driftsresultat.

 

Størstedelen af biografens omsætning skabes i aften- og weekendtimerne, hvilket delvist påvirker biografdirektørens arbejdstid. Stillingen indebærer en stor ekstern berøringsflade i lokalmiljøet, hvorfor kandidater med bopæl, netværk og godt kendskab til lokalområdet foretrækkes.

 

Om MovieHouse Helsingør
MovieHouse er en af Nordsjællands største biografer med 5 sale og plads til næsten 600 gæster i vores luksusstole. Vi er en del af en biografkæde med 4 andre MovieHouse-biografer, som er placeret i helholdsvis Ringsted, Hellerup, Hjørring og Slagelse.


I Helsingørs MovieHouse er der installeret den nyeste teknologi og luksussæder, som kan lægges helt ned. I det hele taget er biografomgivelserne i topklasse med fokus på kvalitet, komfort og højt serviceniveau. Her er en hyggelig og afslappet stemning.

 

Se mere på www.MovieHouse.dk

Tiltrædelse snarest


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Obel (MovieHouse Helsingør) på 70 20 11 20 eller obel@obel.at.

 

Vil du søge jobbet, så send os din ansøgning samt CV snarest – der indkaldes løbende til samtaler.